Tilbage
Trapez ApS - Tel.: +45 86 76 00 28 - Mail: trapez@trapezjob.dk - CVR-nr.: 31515378 - Haslegårdsvej 10 - DK-8210 Aarhus V

solina_330_pixel

Elev – salg/service, Skanderborg N

- og en karriere i en international virksomhed?

SOLINA Denmark har succes på grund af sine særlige spidskompetencer og er bl.a. derfor i en positiv udvikling og solidt økonomisk funderet. SOLINA Denmark har en ambitiøs vækststrategi og er innovativ og førende i Europa inden for sit felt. Virksomheden beskæftiger pt. ca. 110 medarbejdere i Danmark.

Som kontorelev vil du få en spændende og udfordrende funktion med en stor intern kontaktflade. Du vil få en læreplads fyldt med faglige specialister inden for salg, produktion, indkøb, produktudvikling samt kvalitetssikring i fødevareindustrien.

En af de meget kompetente medarbejdere i Internt Salg og Kundeservice går efter en mangeårig ansættelse på pension med udgangen af 2017. Vi søger derfor en serviceminded og udadvendt elev, som dygtigt kan indgå i salgsteamet, der består af i alt 5 salgsassistenter samt 12 eksterne salgskonsulenter. Virksomheden lægger vægt på at yde en høj grad af service til deres kunder i detailhandel og industri, hvor leveringstid og –sikkerhed er en ekstra dynamisk faktor.

Du får

  • Et job med stor læringskurve og en bred international kontaktflade
  • En vækstorienteret virksomhed med et stærkt brand i industrien
  • Et stort, velrenommeret produktsortiment
  • En grundig introduktion og relevant efteruddannelse
  • Gode muligheder for fastansættelse efter endt elevuddannelse
  • Reference til Produktionschefen

Dine primære arbejdsopgaver

I takt med din egen udvikling og opnåede færdigheder under elevforløbet vil du få udvidet dine faglige udfordringer. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Modtagelse, behandling og koordinering af ordrer fra både nationale og internationale kunder
  • Intern opfølgning på ordrer i forhold til indkøb og produktionsplanlægning
  • Servicering af eksterne salgskonsulenter
  • Generel servicering af kunder
  • Diverse administrative og koordinerende ad hoc opgaver
  • Vedligehold af webshop

Dine kvalifikationer

  • Har eller får en HHX, HG med gode årskarakterer
  • Et skole/fritidsjob f.eks. fra detailhandel i discountsegmentet vil være en fordel, så du kender til hastighed og effektivitet i opgaveløsning
  • Har gode sprogkundskaber, som minimum engelsk flydende, skriftligt og mundtligt, da det er koncernsproget.
  • Er ferm til IT, MS Office og SoMe
  • Har generelt god forretningsforståelse og -interesse

Din personlighed

  • Du er initiativrig, positiv og udadvendt
  • Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og har fokus på detaljen og levering af kvalitet i din opgaveløsning
  • Du trives i et konstant dynamisk miljø, hvor du formår at bevare overblikket
  • Du kan agere struktureret i en travl hverdag med flere simultane opgaver og uforudsigelighed uden at miste tempo.

Ansøgningsfrist: Send gerne din ansøgning straks, da vi vurderer ansøgerfeltet løbende – samtaler vil blive afholdt i oktober 2017

Tiltrædelse: 1. december 2017

Ring til Lisbeth Lauridsen på telefon 86 76 00 28, hvis du ønsker yderligere oplysninger. Send din ansøgning og dit cv pr. e-mail i Word- eller PDF-format til trapez@trapezjob.dk. Mærk ansøgningen 2165. Læs eventuelt mere på www.solina-group.dk eller www.solina-retail.dk.
Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

SOLINA DENMARK er en del af SOLINA Group og er blandt Danmarks førende indenfor leverancer af krydderiblandinger, marinader, funktionelle ingredienser samt komplette koncepter til forædling af fødevarer. Virksomheden er placeret i nye produktionsfaciliteter i Stilling og beskæftiger ca. 110 ansatte. SOLINA Group er en international koncern med hovedsæde i Frankrig og med 13 produktionsenheder i Europa. Derudover har man salgs- og serviceenheder flere steder uden for Europa. SOLINA Group arbejder bredt indenfor fødevarebranchen med at skabe ingrediensløsninger til brug i industrien, foodservice og catering. SOLINA Group beskæftiger mere end 1.500 ansatte på verdensplan.