Tilbage
Trapez ApS - Tel.: +45 86 76 00 28 - Mail: trapez@trapezjob.dk - CVR-nr.: 31515378 - Haslegårdsvej 10 - DK-8210 Aarhus V

Gastronom – smørrebrød-catering

Odense C

Til vores kunde, Allégårdens slagter, søger vi en kompetent og driftig gastronom/smørrebrød-catering medarbejder til deres Mad-ud-Huset virksomhed samt til slagterforretningen.

Allégårdens slagter er en stor, velrenommeret forretning, der beskæftiger ca. 25 medarbejdere. Der er travlt og derfor brug for at supplere holdet med 2 nye kollegaer. Væksten har baggrund i gode, friske kvalitetsvarer, løbende tendenstilpasning og -udvikling af varesortimentet samt en driftig, innovativ og fremsynet ledelse.

Forretningen er i sommeren 2017 blevet gennemrenoveret og fremstår topmoderne og indbydende for kunder.

Er du uddannet smørrebrødsjomfru / gastronom smørrebrød-catering, har du solid erfaring fra det kolde køkken og evnerne til at matche Allégårdens høje kvalitet, så er det dig vi søger.

Din faglige baggrund

  • Du har en uddannelse som smørrebrødsjomfru, gastronom smørrebrød-cater. Eller måske som slagter med delikatessespeciale
  • Du har solid erfaring (minimum 5-7 år) fra dit faglige område fra det kolde køkken. Om det er fra butikssiden, fra hotel- eller restaurantsiden er mindre væsentligt
  • God råvareforståelse og erfaring og lyst til at skabe både traditionelle og nye smagsoplevelser for kunderne
  • Har bopæl i Odense-området eller er villig til at flytte dertil

Dine arbejdsopgaver

  • Tilberedning af mad ud huset til receptioner, fødselsdage og lignende – både til private og erhverv
  • Tilberedning og anretning af friske salater, smørrebrød, delikatesser og sandwich
  • Tilberedning af take-away menuer, typisk varme retter
  • Kundebetjening i butik og pr. telefon

Arbejdstid 37 timer/ugentligt fordelt i butikkens åbningstider mandag-torsdag fra kl. 07.00-18.00, fredag fra kl. 07.00-19.30 og lørdag k. 07.00-14.30. Du får en ugentlig fridag (ikke fredag) samt skal arbejde hver 2. lørdag.

Dine personlige egenskaber

Som person er du i stand til arbejde koncentreret og energisk. Du har overblik og er robust, også når der er ekstra travlhed.  Du skal evne at arbejde selvstændigt uden at miste fokus på betydningen af et godt samarbejde på tværs af teamet. Og ikke mindst vil du bidrage med at bibeholde et højt og positivt serviceniveau over for kunderne.

Vi tilbyder

  • Et miljø, hvor kvalitet og gode råvarer er i højsædet
  • En flot, nyrenoveret butik
  • Kollegaer, der sætter en ære i deres håndværk
  • En virksomhed i udvikling med fokus på tradition og innovation

Ansøgningsfrist: Send gerne din ansøgning straks, da vi vurderer ansøgningsfeltet løbende

Tiltrædelse: Snarest muligt, gerne 1. januar eller 1. februar 2018.

Trapez rekruttering står for ansættelsesprocessen. Ring til Lisbeth Lauridsen på telefon 86 76 00 28, hvis du ønsker yderligere oplysninger eller send din ansøgning og dit cv pr. e-mail i word- eller PDF-format, til trapez@trapezjob.dk   Mærk ansøgningen 2167.

Læs mere om Allégårdens slagter på http://www.allegaardensslagter.dk

Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt